Om FamilieTeknikeren

Vi besøger dig i din dagligstue og hjælper dig med alle dine udfordringer og spørgsmål.

Vi brænder for digital inklusion

Vi oplever, at digitale værktøjer kan gøre hverdagen unødigt svær
 – det vil vi gerne hjælpe med at ændre.

Når flere og flere dele af hverdagen bliver digitale, stiller det større krav til den enkelte. Udfordringer kan hurtigt vokse sig store og skabe frustration og usikkerhed i hverdagen.

Derfor handler digital inklusion ikke kun om teknik, men om at sikre, at alle har mulighed for at være med i et samfund, der i stigende grad foregår digitalt. 

Vi vil være der for alle, der har brug for hjælp med elektronikken, og bringer tålmodighed, ærlighed og kompetencer ind i danskernes hjem.

Vores mission er at fremme den digitale inklusion, ét hjemmebesøg af gangen.

Vores tilgang

Vi arbejder tålmodigt, praktisk og uden dagsordener.

Vi møder mennesker, hvor de er, og tager udgangspunkt i deres behov.

Vi forklarer teknologien i øjenhøjde, så det giver mening her og nu.

Vi sikrer, at løsningen faktisk kan bruges – og ikke kun virker én gang.

Vi tror på, at digital inklusion handler om at føle sig tryg og have kontrol over sin hverdag.

Vores samarbejde med Københavns Kommune

Vi samarbejder med Københavns kommune for at styrke digital inklusion i praksis.

Gennem samarbejdet hjælper vi borgere med digitale udfordringer på aktivitetscentre i Københavns kommune, hvor de kan få personlig vejledning og støtte.

    Telefon

    Alle dage: 8.00 - 18.00