Alt du bør vide om det nye MobilePay

Det nye MobilePay kan være forvirrende. Nogle funktioner er forsvundne, andre er kommet tilbage.
– og knapperne sidder ikke der hvor de plejede.

Derfor giver vi dig her et overblik over de største forandringer.
Vi forklarer også hvordan du tilføjer et betalingskort til appen, samt hvordan du ser de overførsler du har sendt og modtaget i den gamle app.

Nyt udseende i hele appen

MobilePay har fået et fornyet udseende, og vi har også hos FamilieTeknikeren skulle venne os til hvor de nye knapper er!

Der er revideret for at lavet en samlet brugerflade for alle de nordiske lande, da MobilePay har slået sig sammen med norske Vipps, som det nu deler udseende med.

WeShare er tilbage

WeShare-funktionen bliver igen tilgængelig, hvilket gør det lettere at dele udgifter med venner og familie.

Juridiske navne

Dit juridiske navn skal nu fremgå i Mobilepay, hvilket for nogle betyder at skulle foretage et navneskift i appen, da alias’er som “mussetrold23” er ikke længere er tilladt.

Det er en stor sikkerhed, da man nu kan være sikker på hvem man sender en betaling til, hvilket gør det mere sikkert når man f.eks. skal købe brugt. Desuden bliver det sværere at sende til en forkert person.

Andre Vigtige Opdateringer

En telefon ad gangen

  • Du kan have appen på flere telefoner, men kun være logget ind på én telefon ad gangen, hvilket hjælper på sikkerheden.

Valg af betalingsmiddel

  • Appen vælger automatisk det finansieringsmiddel, du brugte sidst, og du kan nu nemt vælge hvilket kort du vil bruge til overførslen.

Anmodninger udløber efter 7 dage

  • Anmodninger udløber nu efter syv dage, hvis de ikke bliver betalt.

Én Bruger Per Anmodning

  • Du kan kun dele et anmodet beløb med én anden bruger, eller alternativt bruge ‘grupper’-funktionen til at dele udgifter med flere personer.

Tilføj et nyt kort til Mobilepay (trin for trin)

Sådan tilføjer du et kort til din MobilePay app:

  1. Log på MobilePay.
  2. Tryk på ‘Profil’ nederst i højre hjørne.
  3. Vælg ‘Kort og konti’.
  4. Tryk på ‘Tilføj kort’.
  5. Indtast dine kortoplysninger og tryk på ‘Næste’.
  6. Identificer dig selv med MitID.
  7. Giv dit kort et navn, fx ‘Husholdningskort’.

Du kan bruge følgende kort i MobilePay:

  • VISA
  • VISA/Dankort
  • Dankort
  • MasterCard
  • MasterCard Debit

Aktiviteter fra den gamle app (trin for trin)

Du kan fortsat se historikken for aktiviteter gennemført i den gamle app.

Sådan finder du dem:

  1. Tryk på ‘Aktiviteter’ i bunden af appen.
  2. Tryk på ‘Alle aktiviteter’.
  3. Scroll helt ned i bunden og tryk på ‘Arkiverede aktiviteter’.
  4. Her kan du se alle dine tidligere overførsler, anmodninger og betalinger.

I dine arkiverede aktiviteter kan du se person/virksomhed, beløb, dato og tidspunkt. De ekstra oplysninger såsom besked og billede på de arkiverede aktiviteter er desværre ikke flyttet med over i den nye app. Men for alle fremtidige betalinger vil du kunne se alle informationer.

Er du ikke på den nye opdatering endnu?

Opdater appen sådan

  • Opdater din app via App Store (iPhone) eller Google Play / Play Butik (Android).
  • Pas på svindelbeskeder, der opfordrer dig til at opdatere via et link eller opdatere din profil. Disse beskeder er næsten altid svindel. Så gå i stedet selv ind på der hvor du henter apps.

Klik for at ringe